-
Business-overblik: Analytikernes spådom: De vilde Novo-dage er forbi
المصدر: BDK Finans / 18 ديسمبر 2023 01:36:13 America/New_York
Godmorgen og velkommen til ugens første hurtige Business-overblik. I dag runder vi blandt andet: Forbrugerombudmandens politianmeldelse af syv virksomheder Lars Aagards nedsatte forventninger 30 nye nye luksusbutikker fra B&O Ai som din nye hjælpende hånd på arbejdet Men vi starter med analytikernes spådom om Novo Nordisk i 2024. God læselyst, og følg med dagen igennem på Berlingske Business. Dagens hovedhistorie Analytikernes spådom: De vilde Novo-dage er forbi Året 2023 på aktiemarkedet vil i høj grad blive husket for Novo Nordisks vilde succes – aktien har buldret afsted og Novo Nordisk indtager nu rollen som Europas mest værdifulde selskab. Det kan dog blive udfordrende at gentage successen i 2024. Sådan lyder prognosen fra Bloombergs seneste store Markets Live Pulse-undersøgelse. Her ser en større gruppe af analytikere i gennemsnit en stigning på bare ni procent i 2024 for Novo Nordisk. En tredjedel af respondenterne forventer slet ikke, at Novo-aktien vil stige i 2024. I 2023 steg Novo Nordisk med 42 procent. Analytikerne peger på Novos udfordringer: stigende konkurrence, problemer med at producere nok lægemidler og en værdiansættelse, der allerede er presset for højt op. »Vi kan ikke få værdiansættelsen til at fungere på disse niveauer,« sagde Nick Cameron, en porteføljeforvalter hos Antipodes Partners, som ikke ejer Novo-aktier. Det skriver andre medier om 1. COOP blandt politianmeldte virksomheder, der nægter kontantbetaling Torsdag anmeldte Forbrugerombudsmanden syv virksomheder, herunder Coop og Scandic Hotel, for at nægte kontantbetaling. Fra 2025 er det slut med at betale med 1.000-kronesedlen, men så længe, at sedlen stadig er gyldig er virksomheder forpligtiget til at tage imod kontaktbetaling. Flere butikker har brokket sig over, at mange kunder nu dukker op med de store sedler. »Det giver ingen mening, at vi i 2023 fortsat pålægger virksomheder at tage imod kontanter. Selvfølgelig skal gældende lovgivning overholdes, men loven er forældet i en tid, hvor selv det offentlige har gennem digitaliseret kontakten med borgerne,« siger Horestas politiske chef, Maria Olafsson, i en kommentar. 2. Lars Aagard sænker forventningerne til indtægt fra havvind Det er nu lidt over to år siden, at det tyske energiselskab RWE vandt et stort udbud af den danske havvindmøllepark, Thor. Et projekt, der forventede kunne indbringe staten op til 2,8 milliarder kroner. Men i et interview med Børsen, skruer energiminister, Lars Aagaard nu forventningerne ned for indtægterne. Det sker på baggrund af markant forandrede forudsætninger, hvor renterne er steget og forsyningskæderne er pressede. » Det er ikke sikkert, at det ser lige så gunstigt ud,« siger Lars Aagaard. Læs hele historien på Børsen. 3. B&O vil åbne 30 nye prestigebutikker Bang & Olufsen har netop åbnet en ny kæmpebutik i det eksklusive Mayfair-kvarter i London. Det sker som en del af en større strategi, hvor kæden vil åbne hele 30 butikker i verdens storbyer, hvor de vil bevæge sig endnu mere op i luksussegmentet, skriver Børsen. Ti af butikkerne skal åbnes »så hurtigt, det kan lade sig gøre«, og de resterende butikker skal åbnes over de næste fem-seks år. Priserne på flere af produkterne er sat markant op, og i deres nye butik i London finder du også en bar i deres 400 kvadratmeter store luksusbutik. Det skriver vi om Din personlige ai bliver din tætteste kollega på fremtidens arbejdsplads. IT-forsker har en bøn til virksomheder Fremtidens arbejdspladser bliver mere teknologibårne og stiller større krav til deres medarbejdere. Oven i det risikerer man ensomhed. Virksomheder bør fastholde blikket på én ting for at undgå mistrivsel, lyder det fra ekspert. Læs historien her Danskernes arbejdstid falder på tre oversete områder. Det kan give regeringen en slem overraskelse de næste år I den nye 2030-plan for dansk økonomi beskriver regeringen selv tre områder, hvor danskernes arbejdstid falder. Dansk Industri mener, at det sætter regeringens store plan i et helt anderledes og noget mere bekymrende lys. Læs med her. Det bør du også læse Danskerne er verdensmestre i en særlig økonomisk disciplin På et bestemt økonomisk område er vi danskere med afstand de bedste i verden. Vi har som befolkning sparet mere op til pension end noget andet folk i verden. Se også, hvor meget vi hver især har sparet op. Det sker på markederne Aktier – indeks og udvikling i procent Asien – indeks torsdag kl. 7.25: Japan Nikkei: - 0,64 procent Hongkong Hang Seng: - 0,96 procent Kina CSI Shanghai: - 0,38 procent Venlig hilsen Rasmus Ove, Business-journalist https://www.berlingske.dk/virksomheder/business-overblik-analytikernes-spaadom-de-vilde-novo-dage-er-forbi